DKJCH Gundesbøls Andy som vi kalder: “Karl” – EN DRØM AF EN HUND HD:”A” Index=104
Dansk Jagt Champion Karl (Gundesbøl Andy)er vores avlshan på 5,5 år. Karl er godkendt til Ruhårsklubbens avlsregister.
Karl har et stort format, og klarer sig godt på alle prøver, desuden er han en eminent jagthund.
Han har et godt temperament, og omgås fint med andre hunde. Jeg har aldrig haft en hund, der har været så lærenem som Karl. Det tog 1. dag at lære ham tvangsapport, så der var ikke meget tvang i det. Som 12 ugers hvalp apporterede han ræv samme dag han kom hjem til os, og som du kan se længere nede på videoen, apporterer han fint fra vand som 16 ugers hvalp.


















